Den Barmhjertige Bavian

NU OGSÅ MED DATO 

August 2001

I går morges da jeg stod op,
var det sommer,
og jeg havde en dejlig kæreste,
hvis kærlighed jeg kun delte,
med hendes to katte Kashmir og Guinness.

Da jeg vågnede i dag, var det efterår.

2001

Min mor sagde: ”du er så asocial, du kender jo ingen…”

Jeg kender haven…
Jeg kender årstiderne…
Jeg kender pigerne om sommeren!

Jeg kender   En løber der er misundelig,
  på dem der går.

Jeg kender  Løberen der ser mig i øjnene,
  vi forelskes, og hun løber videre.

Jeg kender   To unge der finder lykken på en bænk,
  hvor andre blot fandt ensomhed.

Jeg kender   En enlig mor der finder trøst i mit blik,
  og tænker på hvor dejligt det ville være, igen at være forelsket.

Jeg kender løberne forår og efterår.
Jeg kender søerne med is på om vinteren.
Jeg kender anden der febrilsk forsøger at holde den sidste pyt vand åben.

Jeg kender de fleste, mor!

2001

Du er ingen…
før du elskes!
Min mor elsker mig…
men jeg er ensom!

2001

Jeg vil hel’re være din ven…

Jeg var skræmt fra vid og sans,
for jeg vidste at det var sidste dans.
Vi dansede tæt, og det var svært.
Jeg dans’ed gennemført, og det bedste jeg havde lært…

Jeg troed’ vi sku’ være her alene for os selv
og så for første gang, hvem ved, alligevel.
Men du forklared’ mig, at sådan var det ej,
du sku’ til fest, og jeg sku’ køre dig.

160102

Når kærligheden kalder,
Råber jeg efter dig.
Men så snart gælden falder,
Går du din vej.

170102

Skal man have en grund til at elske
Skal man elske af hensyn til…
Er der grænser for hvem man må elske
Må man elske lige den som man vil

170102

nu kører bussen
og jeg kører med
jeg kører i den modsatte retning
jeg kører fra sted til sted

260102

Jeg troede jeg var ovre dig
Jeg troede dig, da du sagde det var slut
Kan du sige mig hvem der bestemmer
Er det at elske pludselig forbudt !?

260102

Tårerne triller ned af kinderne,
Mens jeg tømmer det sidste glas.
Jeg er gået over til vodka nu,
For jeg har røget det sidste hash!
120202

Nu da alting er faldet på plads
Pusler jeg stadig med spillet,
Spillet om konen, spillet om tronen
Spillet om mit slot.

Men den franske adel hjælper mig
I hver fald så godt som de kan
Jeg hjalp jo dem under revolutionen
Som kvinden hjælper sin mand

Men adel er adel
Og adel vil have magt
Går man før kongen, og deler ud
Så står de med armene strakt

080402

Jeg synes det er synd at det er slut,
hvis det er okay med dig?
Du forlod mig…

230402

Ved svaner at de skal dø?
Kan man være så smuk,
hvis man er sandheden
bevidst?
Eksisterer skønhed –
på trods af døden

230402

Hvor er du?
Du min eneste ene?
Elsker du med din kæreste nu?
eller sidder du i bussen,
på vej ind i mit liv?
Spørgsmål har jeg nok af,
men blandt svar har jeg ingen!
Tilfældet vil at vi ikke kender hinanden,
men chancen er, at det kommer vi til…

130502

Farvel min skat!

Du var ude,
jeg var inde,
men det gjorde intet,
for vore blikke mødtes…
Ganske kort,
men dog intenst!
Det var nok for mig,
og det var nok for dig.

Jeg så din skygge i døren,
du standsede udenfor,
du var på vej herned,
mit hjerte gik i stå…
Et åndeløst sekund,
der varede til lyskurven blev grøn!
Jeg så din skygge forsvinde,
i takt med at du lagde fodgængerfeltet bag dig.

160802 (Østerbro St.)

På kærlighedens og attråens veje,
står jeg alene igen.
Forstår hvorfor træer kan svaje,
og læner mig mod dig igen.

Jeg længes mod sydlige veje,
jeg længes tilbage igen.
Hvor sydlige passater feje,
jeg længes mod dig min ven.

Når kærligheden kommer og sejrer,
når jeg er tilbage igen.
Så er det vi sanseløst fejrer,
min kærlighed til dig, såmænd.

Jeg tysser, jeg tier og tvivler,
er din kærlighed bare til mig?
Du er som en kærligheds – hvirvler,
hvorfor jeg hvirvler om dig.

160802 (Østerbro St.)

Der er mennesker nok
som kan tvivle.
Der er mennesker nok
i den by.
Jeg elsker dig trods alt
og glemmer,
at mængden af folk
gør mig sky.

091102

Stating the ovious

Heste kan løbe
Biler kan køre
mænd er normale
kvinder er skøre.

Mænd er fra Venus
Kvinder er fra Mars
sådan var det i hvert fald
for Bettina og Lars.

Hun kørte lastbil
Mens han var pædagog
én ting var de enige om:
sikkerhedssko!

Enhver der vil påstå modsat, er kvinde. Hvorfor dette synspunkt ikke bør tages til efterretning!

2002

Træer kommer fra jorden,
Træer stræber mod himlen.
Jeg stræber mod himlen,
Farvel, farvel, farvel…

Husene stræber mod byen,
Højhusene stræber mod himlen.
Jeg stræber mod himlen (og byen),
Farvel, farvel, farvel…

2002

Skal vi elske!

Skal vi elske med hinanden?
Og må vi
Hvad hvis,
Ja hvad hvis?
Er der plads til to i mit hjerte
Både dig…
stopper,   
tænker
Er kærligheden evig…?
Er jeg evig? nej vel!
Skal vi elske…?

2002

Savner dig

Savner dig
      savner duften
             savner smilet
                    savner latteren – og det jyske

Savner dig
      min Marylin
             min Malena
                    min May West…

Du behøver ikke at savne mig,
Hvis bare du elsker!
      Elsk! Marylin
             Elsk! Malena
                    Elsk! May West
                           Elsk! Mig

2002

Du store by
         du gode Gud…
Vær min ven og værste fjende.
Kærlighed er slut tit før den er forbi
         Venskab blot forbi

2002

De der elsker
Elsker meget!
De der lever,
Elsker tit!
De der elsker,
Elsker hårdt.
De der lever
Elsker blidt!
Skal vi elske?
Skal vi leve?

2002

Jeg har elsket dig så ofte,
Jeg har kælet med din kat.
Du tog mig som gidsel,
og gjorde det dit;
ligesom med alt andet jeg havde.
Du beridder min drøm som en mare!
Du gør min hverdag til et år,
for meget tid på mine hænder
For meget slid i dit fjæs…
Du er ikke den du var!?
Du giver anledning til opkast 
-og selvmordstanker…
Mit liv er en jammerdal, mit liv? Nej Dit!!!

2002

Jeg var købt
 og jeg var solgt
jeg var ægte
 jeg var stolt.
Vinder du mit hjerte?
 vinder du!

2002

En kvinde der vinder,
en kvinde der vandt
Du vandt mit hjerte
før du forsvandt…
ud af bussen,
men smilet var til mig.       
2002

Du var sød og du var smuk,
og du var ung.
Vi var sammen hele natten,
for det ville du gerne!
Du havde store bløde bryster,
og dit hår havde du samlet i en knold.
Det var glæden ved at se på dig,
der gjorde det godt…

Du havde høretelefoner på,
da vi mødtes,
men var ellers ikke sky!
Dit smil varmede i en kold kupé.
Du var sød, var du! 
Du stjal dig til at se på mig,
når du troede jeg ikke så det.
Men det gjorde jeg,
og det blev gengældt…

Vi delte navne,
og du så mig helt.
Du er dejlig, er du,
men du tror mig ikke,
når jeg siger det!
Du er bevidst;
genert…

2002

I vildrede vil jeg leve,
der vil jeg bygge og bo.
Ingen skal fortælle mig,
at man ikke må sjuske…

2002

Du slog håret til side,
i en katteagtig bevægelse!
Jeg så godt det smil,
og du så godt mit blik!

2002

Føl smerten

Man er nødt til at have følt smerten
For at kunne føle glæden.
Jeg føler smerten
Smerten fra tabet, ligegyldigheden
Jeg tror det betyder,
at glæden må vente.
Livet behøver heldigvis ikke at vente,
For et liv uden glæde, er også et liv.

Skyggerne skærmer for Solen
Der ikke kan gennemtrænge

150403

Tanker i toget

Sommerens planpolariserede lys
vælder ind af de kalejdoskopiske vinduer
der fremstår som en sjælden kombination
af graffiti og snavs
i rygerkupeens tågede virkelighed!

Kærligheden blomstre på sædet overfor
tvunget af jalousiens grønøjede monster…
Eller er det refleksionen fra min Faxe Kondi
der får de ”dagen derpå”-røde øjne til at funkle
grønne og fulde af begær?

I stedet for begær, har jeg mig selv
klamrer mig til mig
og til mit håb
om igen at se kærligheden i øjnene
og i mine.
Ser frem til at få rede på redeligheden,
og styr på livet som det leves…

De kunne nu godt slukke for varmen!

150403

Nu hvor det er svært,
at finde ud af hvad man skal,
og få sagt hvad man skulle,
ved jeg ikke hvor jeg står,
eller hvor jeg burde…
Hvem ved hvor man skal stå,
eller sidde!?
Eller holde, eller slå, eller danse
Dét svær.

260503

Nu hvor dagene er blevet længere,
er mine aftenture det også.
Jeg færdes på gaden om aftenen indtil sent,
som oftest for at reflektere over dagen, eller ugen.
Men mest over livet i almindelighed.
De fleste aftner går jeg langsomt,
for ikke at få blandet sanseindtrykkene sammen.

Andre gange nærmest løber jeg,
i det håb at alting vil være glemt når jeg kommer hjem.
Nogle aftner går jeg slet ingen steder,
da jeg ikke vover at få bearbejdet noget som helst.
Tænk hvis hun ikke er så sød som jeg tror,
eller hvis verden er en tand mere hul end jeg forestillede mig…
Nogle opfattelser skal ikke bearbejdes, men opleves… igen og igen.

Omkring på caféerne nede ved Blegdammen sidder man sammen to og to.
Der sidder par og sender blikke til hinanden over bordet.
Venner der i fællesskab nedsvælger en øl,
mens de enes om hvem af pigerne i sekretariatet de helst vil score.
Der sidder imidlertid én alene, en ung mand,
og ser på et kort over byen (han er nok turist).
Det er da altid noget at man ikke både er turist og alene!

Endnu tættere på vandet sidder enkelte, elskende,
nærmest limet sammen.
Hvem der bare sad to på en bænk…